søndag den 22. februar 2015

Med på Hama bølgen

Så er jeg efterhånden også hoppet med på Hama perle bølgen. Jeg må jo nok indse at det er ret så hyggeligt og meditativt at sidde med de små perler.

Jeg har tidligere lavet en lille æske i Hama til  min kæreste (Den kan du se her) og ideen om at lave flere æsker med andre mønstre har ligesom hængt lidt ved.

Jeg kan godt lide ideen om at man kan lave noget af perlerne der både er pænt og brugbart, jeg skal blandt andet bruge mine æsker til smykker, kreating og som gaveæsker.


De seneste æsker jeg har lavet er disse, en blå med snefnug på og en wannabe Rubiks cube (hvor jeg desværre kom til at vende en af siderne forkert, så nørden vil kunne se at den ikke er helt rigtig i forhold til originalen).



Jeg tror slet ikke jeg kan få nok af at lave perle æsker, så hvis du har en god ide til et motiv eller tema, så skriv det endelig til mig.

fredag den 13. februar 2015

Fredagsaften hygge

Fredag aften er lig med krea-hygge-aften herhjemme, kæresten er nemlig i fitness og jeg har huset for mig selv.

I sidste uge brugte jeg aftenen på at reparerer tøj, ikke det fedeste, men det kan jo blive en nødvendighed engang imellem. Jeg havde intet mindre end fem par bukser der skulle lappes.

Heldigvis blev der også tid til lidt sjov ved symaskinen, jeg har længe haft stykkerne til denne skønne taske liggende, uden at jeg har kunnet tage mig sammen til at få dem syet. Det er nu gjort og jeg elsker resultatet. Jeg overvejer godt nok lidt om øjnene skal være lidt større?


Nogen vil måske synes at den er lidt for barnlig til et voksent menneske, det syntes jeg bare overhovedet ikke, for det første er man aldrig for gammel til sjove tasker, for det andet er den lavet af uld, super voksent materiale! :p

Hvad denne aften skal bringe ved jeg ikke helt endnu, det kommer lidt an på om jeg får taget mig sammen til at smutte op i byen og opgraderer mit Hama perle stash eller ej.
Hvad end der sker bliver det i hvert fald kreativt og jeg glæder mig :)