tirsdag den 31. december 2013

Et nyt år på vej

Så vågnede jeg op til årets sidste dag. Sidder og ser frem til et nyt og spændende år, en dejlig fest i aften, praktikstart om to dage og nå ja, så selvfølgelig årets nytårsforsæt.

Jeg er egentlig ikke typen der gør i nytårsforsætter, for hvorfor er det kun lige nytårsaften at jeg skal være i stand til at lave en aftale med mig selv om at forandre et eller andet? Men i år har jeg altså et forsæt, et som passer til lige nu og jeg faktisk tror jeg kan holde.

Hvert år på dette tidspunkt er min to do liste fyldt med juleprojekter som jeg ikke nåede at komme i gang med og garnkurven fyldt med endnu ikke færdige juleting. Derfor er mit nytårsforsæt i år at jeg skal lave mindst en juleting hver måned i 2014.
På den måde får jeg bund i alle juletingene på to do listen og behøves derfor ikke at stresse over det i december.

Jeg tror det bliver rigtig hyggeligt at tænke en lille smule på jul hele året og selvfølgelig får I lov at følge med her på bloggen, så I kan holde øje med at jeg også overholder det :p


Rigtig godt nytår til jer alle, hav en god aften og pas nu på jer selv derude :)

5 kommentarer: