mandag den 7. november 2011

Sådan en dag...

... Hvor jeg pludselig opdager at jeg er mega overskuds agtig.

Er på vej hjem fra skole hvor jeg følges med min veninde der sidder i kørestol, da hendes scooter (en elektrisk en, der sættes fast foran på kørestolen) pludselig løber tør for strøm... Dooh, der var for langt til at jeg bare kunne skubbe hende resten af vejen, for den der scooter er pænt tung når den ikke selv køre!
Vi finder et busstoppested, men desværre køre ingen af busserne hjem til hende, så vi må ind på banegården og skifte bus...
Efter at have bakset hende og scooteren op i bussen, cykler jeg alt hvad remmer og tøj kan bære, for at kunne hjælpe hende ud igen når hun ankommer på banegården :p
Banegården er lidt af en oplevelse, hende i kørestol med en ikke kørende scooter foran, mig med en cykel jeg ikke så godt kunne sætte fra mig fordi alle vores indkøb til aftensmaden, lå i kurven og så selvfølgelig alt for mange andre mennesker :p
Endelig finder vi den rigtige bus og jeg får smidt hende op i den. Denne gang mente hun ikke at jeg skulle følge efter, så ja, håber hun er kommet godt hjem! Det finder jeg ud af om en times tid når jeg skal over og lave mad med hende :)

Da jeg kom hjem gik min udlejer rundt udenfor, så jeg skyndte mig at gribe muligheden og få lånt en hammer af ham, så nu har jeg endelig fået mit billede op at hænge på væggen, og et par søm rundt om mit spejl, så mine smykker kan hænge og pynte :)

Nu syntes jeg at jeg har været dygtig og fortjener en kage, ovenpå min hårde cykeltur :p

Ingen kommentarer:

Send en kommentar